|
Søndag den 13. marts
2005 kl. 13.00 - 16.00
Registrering af hverdagstøj 2005
Den 13. marts er årsdagen for museets godkendelse som
støtteberettiget lokalmuseum 13. marts 1985. Museet vil bruge dagen til
samtidsregistrering. Ved åbningen af særudstillingen ”Museets
dragtsamling” opfordres besøgende til at lade museet registrere deres
påklædning og evt. lade sig fotografere. Oplysninger skal indgå i museet
registrering af dragter gennem tid.
Der serveres kaffe/te og kage på dagen.
Tirsdag den 19. marts
2005 kl. 19.00 i Den tidligere kolonibestyrerbolig 1. sal
Den grønlandske kvindedragt - snit og
teknikker gennem tid og fremtid.
Debataften i tilknytning til særudstillingen ”Museets
dragtsamling”.
Tidligere tiders kvindedragter viser stor variation i snit, farver og
mønstre til trods for det ensartede og unikke præg. Udvikler kvindedragten
sig stadig?
Der serveres kaffe/te og kager.
Maj 2005
Nipisat - et forskningsprojekt
afsluttes.
I slutningen af maj markeres afslutningen af et
forskningsprojekt om Saqqaq-kulturen i Sisimiut.
Museet får besøg af seniorforsker lic.phil. Tinna Møbjerg, som har ledet
de sidste års udgravninger på Nipisat og Asummiut i samarbejde med adjunkt
ph.d. Anne Birgitte Gotfredsen, Zoologisk Museum. Med afslutningen af
forskningsprojektet hjemføres det arkæologiske materiale fra
udgravningerne samtidig med, at resultaterne er publiceret på grønlandsk,
dansk og engelsk.
Afslutningen af forskningsprojektet markeres med en reception mandag d.
30. maj 2005 for særligt indbudte.
Tirsdag den 4. oktober
2005 kl. 19.00 i Den tidligere kolonibestyrerbolig 1. sal
Klimaet udfordrer - tilpasning til
fremtiden.
Debataften i tilknytning til særudstillingen af samme navn.
Forskerne forudsiger klimaændringer og befolkningen i Arktis har
registreret ændringer i de daglige naturgivne forudsætninger. Hvilken
betydning får disse forandringer og udfordringer for planlægningen og
udviklingen af fangererhvervet, fiskeriet og byggesektoren i Sisimiut?
Der serveres kaffe/te og kager.
Ret til ændringer
forbeholdes
|