AktiviteterInformationUdstillingerBygningerForskning Kalaallisut In English
InformationUdstillingerBygningerForskningForsideQuppernerit kalaallisut allassimasut ornikkitView these pages in English

Den gamle bydel i Sisimiut

Den gamle bydel i Sisimiut. I 1764 blev bygninger fra logerne Sydbay og Amerloq samlet på en lille slette syd for Ulkebugten. Omkring disse bygninger voksede kolonien Holsteinsborg frem. Bygningerne er nu alle fredede og hører under Sisimiut Museum.

Den gamle bydel


 

B-23

Til toppen
Kolonibestyrerboligen B-23.
Bestyrerboligen er opført 1846 som et toetagers stokværkshus. Huset har i årenes løb fået ud-bygninger på alle fire sider. Bygningen indeholder i stueetagen museumsbutik, læseværelse for besøgende, foto-og billedarkiv samt arkiv for papirarkivalier. På første sal er udstillingen Erhvervsudvikling i Sisimiut. På anden sal forgår scanning, fotografering og fotoregistrering. Her ligger museets gæsteværelse.

Den gamle butik B-25. Den tidligere proviantbod med butik er opført 1825 som et stokværkshus. Opførelsen af denne butiksbygnig er symbol på den intensiverede kolonisering der satte ind i 1830-erne. Huset rummer Særudstillingslokale og magasiner.

 

 

B-25


 

B-32

Til toppen
Kommandørboligen B-32. "Gammelhuset" er Sisimiuts ældste bygning. "Det almindelige Handelskompagni" anlagde i 1756 en handels-og hvalfanger loge kaldet Holsteinsborg på øen Ukiivik (Sydbay). Her blev bygningen, et beboelseshus, opført samme år. I 1764 vælger kommandør Niels Egede at flytte huset og kolonien til det nuværende sted i Sisimiut. Huset rummer permanente udstillinger og magasin.

Assistentboligen B-40. Huset er et stokværkshus opført i sidste halvdel af 1700-tallet. Bygningen har muligvis været opført som hvalfangerhus og senere flyttet til Sisimiut. Bygningen benyttes til opmagasinering af montrer og som udhus.

 

 

B-40


 

B-44

Til toppen

Halvvejshuset B-44. Pakhuset er opført i 1844 af bræddebeklædt bindingsværk. Navnet "Halvvejshuset" skyldes, at huset, uvist af hvilken grund, måske fordi der ikke var plads ved selve havnen, ligger "halvvejs" mellem havnen og kolonibygningerne. Den store lagerbygning skulle rumme alt hvad de eurotæiske kolonister skulle bruge gennem de lange vinterperioder hvor der ikke kom skib med forsyninger. Bygningen rummer magasin for træbåde og bådmotorer.


Den gamle smedje B-54. Smedjen er formentlig opført omkring 1900 af kampesten. I 1930 er smedjen kraftigt udbygget dels med en genanvendt træbygning dels med en udbygning af beton. Smedjen havde tidligere den vigtige rolle at smede jernbånd til de tønder, som blev brugt til at fragte tran og fisk til Europa. Smedjen rummer museets værksted.

 
B-54

 

B-113

Til toppen
Missionærbygningen B-113. Efter anlæggelsen af hvalfangst og handelspladsen "Holsteinsborg" i 1756 på øen Sydbay lagde den danske mission tre år efter, 1759, en missionsplads et godt stykke derfra, på øen Assummiut. Missionær H.C.Glahn flyttede i 1763 ind i den nybyggede missionærbolig. Huset og stedet kaldte han Amerloq. I 1767 flyttede Missinoær Glahn sin missionærbolig til Sisimiut, hvorved handelen og missionen blev samlet på ét sted. Huset rummer Sisimiut Museums kontorer og bibliotek.

 

Tørvehuset B-1485. Tørvehuset er en nyere rekonstruktion af et hus som det kunne have set ud i begyndelsen af 1900 tallet. Det er indrettet med kopier af husgeråd og redskaber som derfor må berøres.

 

Til toppen

B-1485


Webmaster Sisimiut Museum 22 January, 2010